Ydelser

Psykoterapi
Behandlingen bygger på en forståelse af problemets natur og derpå valg af værktøj og metode; men det vigtigste af alt er at opbygge og fastholde en god og tillidsfuld kontakt imellem dig og mig fra start til slut af terapien. Lad os begynde nu.

Du fortæller løbende din historie, og under 2. session enes vi om en målsætning for behandlingen, som du altid kan justere senere. I de efterfølgende sessioner arbejder vi målrettet med at løse problemet eller lette symptomernes indflydelse på din dagligdag. Det er ikke muligt på forhånd at sige, hvor længe der vil gå, før du føler tilstrækkelig lettelse. 6 mdr. efter afslutning kan du bede om en gratis opfølgende session.

Med den neuroaffektive og psykodynamiske teori som baggrund, søger jeg at lede dig igennem forbedringer under hver session, ved at møde dig hvor dit problem er mest udtalt, og nænsomt etabler de bedringer, der giver dig lettelse.

Parterapi
I parterapien arbejdes med den virkelighed, som parterne beskriver. Fokus for terapien er parforholdet og de krav og forventninger, som parterne har til det samt de ydre påvirkninger på parforholdet. Forståelse for modpartens grænser og afklaring af egne grænser søges tydeliggjort for at finde frem til, hvad parterne hver især kan acceptere.

Kurser, præsentationer, foredrag og supervision
Kurser, præsentationer og foredrag udvikles og gives på dansk eller engelsk, tilpasset dit behov. Jeg har mange års erfaring med tilrettelæggelse af kundespecifikke uddannelser og gennemførelse af undervisning i praksis. I supervision tilbyder jeg mig selv som spejl for din professionelle aktivitet, så du kan se dig selv udefra og i samvirke med din klient.