Stress

Stress, opstået gennem længere tids påvirkning
Har du været under pres i længere tid, så bemærker du måske ikke symptomerne, før de pludselig slår igennem, og du kontakter mig. Du får en tid med det samme, uden venten, da samtalerne også kan finde sted aften og lørdage.

Oplever du, at din hukommelse svigter, og har du svært ved at koncentrere dig, så tjek dig selv for at mærke: om du har hjertebanken, uro i kroppen, hovedpine, søvnløshed, nedsat potens og manglende lyst til sex. Mærk, om du er blevet mere irritabel, hurtigere bliver nervøs, frustreret og aggressiv, og om du hurtigere bliver træt. Er du begyndt at trøstespise, tager du på i vægt, og isolerer du dig fra andre mennesker, så bør du overveje at se på belastningerne i din dagligdag, og ændre dem, for du kunne være på vej til at udmatte din krop og psyke til skade for dig selv og dine nærmeste. Professionel hjælp udefra kan lette processen.

Sammen søger vi efter de ting i dagligdagen, der stresser dig, for derefter at finde måder at reducere den samlede mængde af belastninger. Ligeledes øves din evne til at finde ro i dig selv, når presset melder sig og justere dine vaner, så du får en sundere måde at leve på.